Behandling for inkontinens hos børn

Det er en god ide at få tjekket barnet for eventuelle sygdomme

Hvis dit barn er fuldstændigt sundt og raskt - lige med undtagelse af sengevædning, er det usandsynligt, at der ligger noget alvorligt bag. Hvis du har grund til at tro, at en infektion kunne være årsagen, vil din læge foreslå, at I får lavet en urinprøve. Den vil blive testet for infektioner, og man vil også lave en simpel dyppetest for at sikre, at der ikke ligger andre helbredsmæssige årsager bag.

Sengevædningsalarmer (enuresisalarmer)

Enuresisalarmer kan være en god behandling. I det øjeblik barnet begynder at tisse i sengen, ringer alarmen og vækker barnet, som på den måde vænnes til at vågne hver gang, det skal tisse.

Alarmer kan enten købes eller i nogle tilfælde fås gennem sundhedsvæsnet (i så fald skal du sikre dig en grundig instruktion i brugen af apparatet fra en sygeplejerske). Det kræver en smule tålmodighed og vedholdenhed at blive fortrolig med brugen af sådan en alarm, men du vil temmelig sikkert opleve, at det betaler sig. Der findes to hovedtyper af alarmer:

• Den ene type enuresisalarmer består af en rullemadras med tilhørende klokke. Du placerer madrassen midt på sengen, så den dækker det stykke, som plejer at blive vådt. Inden i rullemadrassen sidder et elektrisk kredsløb, som er forbundet med en ledning til en klokke eller bip-alarm. Du placerer alarmen et sted uden for rækkevidde, således at din barn er nødt til at stå ud af sengen for at slukke den, når den ringer, og derefter gå på toilettet.

• Den anden type enuresisalarm er en ‘mini-alarm’, som er lidt smartere. Man hæfter den fast på barnets nattøj nær kraven. En tynd ledning forbinder alarmen til sensoren, som du sætter i barnets undertøj. Fugt vil aktivere alarmen, som kan slås midlertidigt fra, men barnet er nødt til at skifte til tørt tøj for, at den ikke skal ringe igen.

Brug af enuresisalarm

• I hvert fald de første 10 nætter vil du nok være nødt til at vække dit barn, når du hører alarmen ringe, så han eller hun kan slukke den og komme på toilettet. Du vil sikkert også skulle hjælpe dit barn med at skifte lagen og sætte alarmen til igen. En babyalarm kan hjælpe dig til at høre, når enuresisalarmen går i gang, hvis der er for langt mellem din egen og dit barns seng til, at du selv kan vågne ved den.

• Efter 10 dage vil mange børn have lært at vågne og få slukket alarmen, så snart den lyder, og der vil kun være en mindre våd plet på lagnet. Dette er fremskridt.

• Hvis dit barn ikke vågner ved alarmen, kan du gøre lyden højere ved at placere den i en dåse.

• Hav tålmodighed. Nogle børn kan holde sig tørre efter 2 måneder med alarmen, andre skal bruge 4 måneder.

• Hvis dit barn opnår at kunne holde sig fuldstændig tør ved brug af alarmen, så fortsæt med den yderligere 1 måned.

Det sker faktisk ret ofte, at barnet er den eneste person i hele huset, som ikke vågner ved disse alarmer. Den gennemsnitlige succesrate med enuresisalarmer er 68%, og det kan være, at du i stedet kunne tænke dig en løsning, der fungerer for hele familien. Hvis der efter 6 uger ikke er tegn på fremskridt overhovedet - som f.eks. at den våde plet bliver mindre, eller at alarmen går i gang senere og senere på natten - er det bedst at holde en pause og så forsøge igen efter et par måneder.

Medicin mod inkontinens hos børn

Inkontinensmedicin kan give en aflastning på kort sigt, men den træner ikke kroppen til at vinde kontrol og kan derfor ikke fungere som en egentlig kur mod problemet. Så snart barnet holder op med at tage medicinen, vil sengevædningen ofte begynde igen. De fleste vil foretrække et beskyttelsesprodukt til håndtering af barnets inkontinens. Men medicin kan være nyttig i visse situationer, hvor barnet har brug for ekstra sikkerhed som på skoleture med overnatning, hvor dit barn skal sove sammen med kammeraterne. Her er det nødvendigt med en recept fra din læge, hvorfor det anbefales at kontakte egen læge for mere information og rådgivning.