Beskyttelse til inkontinente børn

Hvad skal du se efter, når du vælger inkontinensprodukter?

Måske tænker du, at der ikke kan være den store forskel på inkontinensprodukter. Men faktisk kan produkterne variere en hel del i forhold til de egenskaber, som gør en betydelig forskel for dit barns fysiske velvære, og samtidig gør det lettere for dig at yde den omsorg, du gerne vil give dit barn. Denne sektion er en praktisk guide, som forklarer faktorerne ved inkontinensbeskyttelse, og hvordan de spiller ind på kvaliteten af den pleje og omsorg, du kan give barnet og på hvor meget besvær du selv får i den forbindelse.

 

Giv den bedst mulige omsorg

Den vigtigste opgave ved god inkontinenspleje er at sikre dit barns fysiske og psykiske velvære. Nøglen til dette er at bruge produkter, som kan give optimal beskyttelse og forebygge de negative følgevirkninger af inkontinensen. At vågne op på en våd madras og hudirritationer er eksempler på ting, som har følelsesmæssige og tidskrævende konsekvenser.

 

Hvilke faktorer kan så hjælpe dig til at undgå disse følgevirkninger?

• Beskyttelsesprodukter med hurtig absorbering, som suger urinen væk fra huden, sparer barnet for ubehagelig fugt og lækager.
• Produkter, som er tilpasset dit barns individuelle kropsbygning og psykiske tilstand øger velværet og mindsker forbruget af produkter.
• Mindre fugt betyder mindre risiko for hudirritationer – især hvis dit barn på grund af et handicap eller en fysisk skade er nødt til at sidde eller ligge ned i længere tid ad gangen.
• Hvis dit barn skal skiftes i liggende position, vil produkter, som er specielt designet til dette, reducere presset på din ryg og mindske risikoen for rygskader.
• Jo færre lækager, jo mindre er risikoen for, at du skal op midt om natten og ordne en våd madras.
• Færre lækager betyder i det hele taget mindre natteroderi for dig og dit barn.
• Færre lækager betyder færre tøjskift og mindre vasketøj.
• Færre lækager reducerer dit barns frygt for pinlige situationer, især i skolen og når barnet leger med kammeraterne.
• Færre hudirritationer reducerer behovet for medikamenter til særlig hudpleje.
• En fugtindikator kan mindske antallet af unødvendige bleskift, hvis dit barn ikke selv er i stand til at fortælle, hvornår det er nødvendigt.
• Find den rette størrelse og det rette absorberingsniveau til dit barn: Du behøver ikke nødvendigvis gå efter det mest absorberende produkt, og det kan også godt være, at du skal bruge forskellige produkter til dag og nat.

Effektiv pleje hænger sammen med valget af et godt produkt, som tager højde for alle de nævnte faktorer og dermed sikrer optimalt velvære for dit barn og samtidig minimerer den tid, du skal bruge, samt den fysiske anstrengelse du udsættes for i forbindelset med plejerutinerne. Hvis du føler, at de produkter du har recept på i øjeblikket ikke lever op til de krav, du stiller, bør du tale med din læge om at prøve nogle alternativer.

TENA har et mål om at udvikle produkter, der giver den bedst mulige pleje. Læs mere om dette under TENA-fordelene.

Alle børn er forskellige. Se hele vores produktudvalg, så du er sikker på at have de produkter, som passer bedst til dit barns behov.