Socialt ansvar

Inkontinensprodukter tilgodeser et grundliggende behov, hos de personer der oplever ufrivillig vandladning. Produkterne har en række fordele med betydelig positiv effekt på livskvaliteten. Uafhængighed, selvtillid og bevægelsesfrihed øges for brugerne, og det gør dem i stand til at engagere sig i sociale aktiviteter og nyde et fuldt og aktivt liv.

Inkontinens er meget almindeligt: Ufrivillig vandladning påvirker en ud af fire kvinder over 35 år; En ud af otte mænd oplever inkontinens i løbet af deres liv. Alligevel er der stadig socialt og psykologisk tabu forbundet med tilstanden. TENA har i mange år arbejdet på at oplyse om inkontinens for at skabe en dialog, der kan nedbryde tabuet og normalisere tilstanden.

SCA samarbejder med flere videnskabelige institutioner om at løfte standarden for inkontinenspleje, støtte inkontinensforskning og forbedre den træning og information, der gives til plejepersonale. Dette arbejde er afgørende for at der kan igangsættes en dialog der kan udfordre tabuerne omkring inkontinens og forbedre livskvaliteten for mennesker der oplever ufrivillig vandladning.

I samarbejde med ledende eksperter har vi også udviklet CoreWellness, der er et program, som forbedrer styrken i kroppens centrale muskulatur og bækkenbund samtidig med at det forøger velvære generelt. Studier viser, at træning med dette program kan afhjælpe stressinkontinens hos 2 ud af 3 kvinder samtidig med, at det forbedrer holdningen og den generelle styrke.