Ordforklaring

Klik på alfabetet herunder for at se ordforklaringerne.

Overgangsalder

Overgangsalder er perioden, hvor menstruel aktivitet ophører.

Bækkenbundsøvelser

Bækkenbundsøvelser går ud på skiftevis at spænde og afslappe musklerne i bækkenbunden. Øvelserne styrker musklerne, så du bedre kan kontrollere lukkefunktionen omkring urinrøret.

Stress-inkontinens

Er når inkontinens opstår i forbindelse med en pludselig fysisk anstrengelse som host, nys, latter, motion eller tunge løft. Man lækker normalt kun små mængder og årsagen er som regel svækkede bækkenbundsmuskler.

Underaktiv blære

Hvis du har en underaktiv blære, kan den indeholde større mængder urin end normalt og du kan ikke mærke, når den er fyldt. I takt med at blæretrykket stiger kan du derfor komme til at lække mindre mængder urin.

Mictio

At tømme blæren (at tisse).

Prostata

Er en kirtel hos mænd, som sidder ved bunden af blæren og omkranser urinrøret. Dens funktion er at producere en del af den væske, som sæden består af. For ældre mænd kan det ske, at kirtlen vokser sig større og indsnævrer urinrøret. Et symptom på dette er en svag urinstråle ved vandladning

Enuresis

Enuresis er den medicinske term for ufrivillig vandladning. Når det sker mens man sover om natten, kaldes det natlig enuresis eller sengevædning.

Trang-inkontinens

Kaldes også over-aktiv blære og er mest almindeligt hos mænd. Du oplever en pludselig tissetrang og blæren tømmes ufrivilligt. Det skyldes som regel en forstyrrelse af nerveimpulserne, der løber mellem blære og hjerne og er ofte forbundet med enten en forstørret prostata eller følgevirkninger af en prostataoperation.

Det kan også ske, at du oplever tissetrang mere end de normale 4 - 8 gange om dagen og endda også om natten. I nogle tilfælde er det imidlertid muligt at træne blæren op til at tømme sig mindre ofte og at undgå at skulle tisse om natten.

Blandings-inkontinens

Dette er, helt bogstaveligt, blandede symptomer - som regel en kombination af stress-inkontinens og trang-inkontinens. Hvis du har begge dele, vil den ene type nok være mere fremherskende end den anden. Du skal derfor fokusere på at behandle den type først, som giver dig flest symptomer.

Inkontinens

Manglende evne til at kontrollere blæren, hvilket kan resultere i ufrivillig vandladning.

Bækkenbundsmuskler

Bækkenbundsmusklerne danner en bred 'elastik' mellem benene fra skambenet forrest til roden af rygraden bagtil

Post-mictio dryp

Dette er, når blæren ikke tømmer sig helt og fortsætter med at lække, efter du har været på toilettet. Det ses ofte i forbindelse med en forstørret prostata eller ved svækkede bækkenbundsmuskler.

Neurologiske blæreuregelmæssigheder

Nerveskader som følge af sygdom kan påvirke kommunikationen mellem blære og hjerne. Det kan resultere i en manglende evne til at kontrollere blæren eller tømme den helt.

Funktionel inkontinens

Dette er, når man pga. en fysisk eller psykisk sygdom ikke kan nå på toilettet i tide.

Overløbs-inkontinens

Dette er, når urinen løber mere eller mindre konstant og skyldes som regel enten en tilstopning eller en nerveskade.