Hvad er årsagerne til inkontinens hos kvinder?

Kan hun have svage bækkenbundsmuskler?

Blæren støttes og holdes på plads af bækkenbundsmusklerne, som holder blæren lukket. Bækkenbundsmusklerne sidder som en "hængekøje" fra skamben til haleben. Muskler svækkes naturligt med alderen, og når disse muskler mister deres styrke og fleksibilitet, kan selv dagligdagsaktiviteter, som for eksempel at hoste, forårsage lækager. Dette er den hyppigste årsag til inkontinens og kaldes stressinkontinens.

Er hun bevægelseshæmmet?

Nogle gange kan det, at man ikke er i stand til at bevæge sig og komme omkring på grund af en fysisk skade eller alder, gøre det svært at reagere i tide på signaler fra blæren og tarmen. Dette er en af de hyppigste årsager til inkontinens hos kvinder.

Lider hun af en psykisk sygdom?

Hvis du plejer én, der lider af en psykisk sygdom, kan det være, at hun simpelthen ikke er i stand til at genkende behovet for at skulle på toilettet eller at hun, som følge af sin sygdom, ikke er i stand til at reagere på disse signaler.

Har hun fået diagnostiseret en neurologisk sygdom?

Visse sygdomme, især dem som påvirker hjernen eller nervesystemet, som for eksempel Alzheimers, Parkinsons, demens, dissemineret sclerose og hjerneskade, kan forårsage inkontinens. Dette skyldes, at nervebanerne fra hjernen bliver beskadiget. Resultatet kan enten være en overaktiv blære (trang til at urinere ofte og uregelmæssigt) eller en underaktiv blære (ineffektiv tømning som fører til lækage). Det kan også føre til afføringsinkontinens. Diabetes eller et slagtilfælde kan også medføre inkontinens.

Tager hun receptpligtig medicin for en anden lidelse?

Inkontinens kan være en bivirkning ved nogle typer medicin. Hvis den du plejer for nylig er startet på eller har skiftet medicin, og dette falder sammen med inkontinensen, er det måske en god idé at konsultere hendes egen læge. Nogle gange er det muligt at reducere dosen eller få en anden medicin eller endda helt at stoppe med medicinen.

Lider hun tit af urinvejsinfektioner?

Urinvejsinfektioner kan føre til, at blæren bliver hypersensitiv. Symptomerne kan være pludselig og overvældende tissetrang, hyppig tømning om dagen og natten (eller i små mængder) og at man ikke er i stand til at nå på toilettet i tide.

Lider hun tit af forstoppelse?

Forstoppelse er en af de mest hyppige årsager til afføringsinkontinens. Kronisk forstoppelse kan føre til en ophobning af hårde afføringsknolde i endetarmen, og disse knolde kan blive for store til at kunne passere. Som en følge heraf udvides endetarmsmusklerne og indvoldene, og de svækkes med tiden. Afføringsvæske kan også passere uden om den hårde afføring og lække og dermed forårsage afføringsinkontinens.

Har hun en svag bækkenbundsmuskulatur?

Blæren støttes og holdes på plads af bækkenbundsmusklerne, som holder blæren lukket. Bækkenbundsmusklerne sidder som en "hængekøje" fra skamben til haleben. Muskler svækkes naturligt med alderen, og når disse muskler mister deres styrke og fleksibilitet, kan selv dagligdagsaktiviteter, som for eksempel at hoste, forårsage lækager. Dette er den hyppigste årsag til inkontinens.

Har hun været i overgangsalderen?

Alle muskler bliver svagere med tiden, og efter overgangsalderen påvirker den mindre mængde østrogen især bugmusklerne. Som følge heraf flytter blæren sig en smule og musklerne omkring urinvejene bliver mindre effektive.

Er hun overvægtig?

Hvis den person du plejer er overvægtig, kan dette lægge ekstra pres på bug- og bækkenmusklerne, hvilket kan føre til inkontinens.

Ryger hun?

En rygers hoste kan være en indirekte årsag til lækage, hovedsageligt fordi der hostes hyppigt og med større voldsomhed. En anden faktor for rygere er den øgede risiko for kredsløbssygdomme og den deraf følgende receptpligtige vanddrivende medicin, som også øger sandsynligheden for inkontinens.

Er hun et barn?

Ovennævnte årsager gælder ikke altid, hvis der er tale om et barn, så se under børn for specifikke årsager til inkontinens hos børn.

Hvis du er usikker på årsagen til din nærmestes inkontinens, kan du læse mere under Årsager eller gå til Typer af inkontinens for mere hjælp.