Hvad er inkontinens?
Urininkontinens er ufrivillig vandladning. Omfanget af urinlækager varierer blandt personer med inkontinens. I hver enkelt situation kan urininkontinens yderligere diagnosticeres baseret på relevante faktorer såsom typen af inkontinens, hyppighed og sværhedsgrad. Afføringsinkontinens, også kendt som tarminkontinens, er en tilstand, der bruges til at beskrive ufrivilligt tab af fast eller flydende afføring.
Forskellige typer af urininkontinens
Stressinkontinens er ufrivillig vandladning, der skyldes øget tryk på bækkenbundsmuskulaturen. Dette tryk kan skyldes fysisk anstrengelse eller handlinger såsom at hoste, nyse eller grine. Stressinkontinens involverer som regel kun små mængder urin, men det afhænger af, hvor fuld blæren er, og hvor stort trykket er, når mavepresset opstår.
Stressinkontinens er som regel forbundet med svækkede bækkenbundsmuskler. Det betyder, at den vigtige støtte omkring urinrøret og blæren ikke fungerer, som den skal, hvilket fører til urinlækager ved øget tryk. Stressinkontinens er som regel forbundet med svækkede bækkenbundsmuskler.
Det er den mest almindelige type urininkontinens hos kvinder, og det skyldes flere årsager. Kvinder har et kortere urinrør og en svagere bækkenbund end mænd. Graviditet og fødsel er også en risikofaktor sammen med arvelighed. Urinrørenes støttestruktur, musklerne og bindevæv, degenererer med alderen, hvilket fører til svækkelse af blæren.
Der er faktorer, som kan forværre denne tilstand, fordi de forvolder et øget pres på maven. Forstoppelse, overvægt og kronisk hoste ved astma eller KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er eksempler på risikofaktorer, der kan forårsage stressinkontinens.
Hos mænd kan prostataoperationer være en årsag til stressinkontinens. Genoptræning af bækkenbundsmusklerne kan forebygge og ofte helbrede stressinkontinens.
Tranginkontinens
Tranginkontinens er den ufrivillige vandladning, hvor trangen til at lade vandet ledsages af, eller kommer umiddelbart forud for trangen til at lade vandet, som er svært at udsætte. Denne trang kan være meget pludselig. Tranginkontinens optræder i forskellige symptomatiske former og niveauer. Den kan for eksempel medføre små, hyppige tab mellem miktion eller en fuldstændig tømning af blæren.
Mange oplever, at urinhyppigheden stiger, så de skal lade vandet hyppigere end de normale 4-8 gange om dagen. Dette kan også omfatte én eller flere gange om natten, også kendt som nykturi. I visse tilfælde kan blæretræning hjælpe dig med at lade vandet mindre hyppigt. Blæretræning kan også hjælpe dig med at undgå vandladning om natten.
Tranginkontinens kan skyldes mange forskellige ting. Den kan for eksempel finde sted, hvis der er en blæreobstruktion såsom en forstørret prostata eller forstoppelse. En urinvejsinfektion eller blot det at drikke for meget vand er andre eksempler. Det er vigtigt at få en korrekt diagnose, uanset hvilken type urininkontinens du har med at gøre, for at få den rigtige behandling.
Blandingsinkontinens
Blandingsinkontinens er en kombination af både stressinkontinens og tranginkontinens. Den deler symptomer på utætheder forbundet med både trang og tryk fra f.eks. nysen eller hoste.
Urininkontinens
Overløbsinkontinens finder sted, når blæren ikke kan tømmes helt, og den gradvist fyldes med resturin. Det forekommer for det meste med en forstørret prostata, der forårsager en blæreobstruktion. Obstruktionen forhindrer blæren i at tømmes helt og forårsager urinretention. Blæren bliver voldsomt udspilet af urin, og lukkemekanismen kan ikke modstå trykket, hvilket forårsager utætheder. Hvis der er et problem med resturin, er det nødvendigt at finde en måde at tømme blæren.
En svag og overstrakt blæremuskel, der ikke er i stand til at trække sig sammen, er en anden almindelig årsag. Dette kan til gengæld skyldes faktorer såsom diabetisk sensorisk neuropati, diskusprolaps eller spinalstenose.
Almindelige symptomer i forbindelse med overløbsinkontinens er dryp, en overaktiv blære og en blære med lav elasticitet. Det er muligvis ikke altid forbundet med smerter, men mængden af gemt urin er væsentligt mere end den normale blærekapacitet, som er 300-600 ml.
Risikofaktorer omfatter visse typer medicin, godartet forstørrelse af prostata, prolaps og nerveskade.
Neurologisk blærelidelse
Flere muskler og nerver arbejder sammen for at gøre kontinens og effektiv kontrol ved tømning af blæren mulig. Hjerne-, rygmarvs- eller nerveskader kan påvirke den måde, hvorpå hjernen og blæren kommunikerer. Dette resulterer i en manglende evne til at kontrollere blæren, og symptomer kan omfatte tranginkontinens, ufrivillig vandladning samt vanskelighed med at tømme blæren. Urininkontinens kan derfor forekomme ved sygdom såsom slagtilfælde, demens og multipel sklerose eller Parkinsons sygdom.
Efterdryp
Efterdryp er det ufrivillige tab af urin umiddelbart efter, at man er færdig med at lade vandet, som regel når man forlader toilettet hos mænd, eller når man rejser sig fra toilettet hos kvinder. Det sker, hvis der er urin tilbage i urinrøret efter vandladning. Problemet er mere almindeligt hos mænd, men det kan også berøre kvinder med ringe muskelstøtte omkring urinrøret.
Funktionsinkontinens
Dette er en manglende evne til at nå frem til toilettet i tide, og det kan for eksempel skyldes immobilitet, miljømæssige barrierer, svækket kognitiv status osv. Faktorer, der kan gøre det svært at nå toilettet i tide, kan være nedsat bevægelighed, nedsat syn, manglende forståelse for, hvordan man finder toilettet eller manglende evne til at tage tøjet af hurtigt nok inden vandladning. Det er vigtigt at have en individuel og holistisk tilgang til kontinensløsninger. Det betyder at overveje alle bidragende faktorer, hvad enten de er direkte relateret til personen eller til vedkommendes miljø.
