Det ser ud til, at du befinder dig i <country>

Find lokale oplysninger på din TENA markedsside.

Ordliste

100

Den periode, hvor menstruationen ophører permanent.

Bækkenbundsmuskler

Bækkenbundsmusklerne (eller bækkenmuskulaturen) er en gruppe muskler, der sidder i bunden af bughulen. De befinder sig mellem skambenet (forrest) og den nederste del af din rygrad (bagest). De understøtter også blæren og tarmfunktionen. Når disse muskler bliver svage, kan det føre til problemer som urininkontinens og, hvis endetarmens lukkemuskel er berørt, til fækal inkontinens.

Bækkenbundsøvelser

Øvelserne til bækkenbundsmusklerne består blandt andet af at stramme og derefter slappe af i bækkenbundsmusklerne for at forbedre blærestøtten og urinrørets lukningstryk.  At styrke din bækkenbund er den bedste måde at reducere din risiko for enhver form for inkontinens på. Disse øvelser kaldes somme tider også for bækkenbundsøvelser.

Blæredagbog

Også kaldet væskeindtagelses- og blæredagbog. Væskeindtaget påvirker direkte mængden af produceret urin. Hvis du fører dagbog i 3 dage og skriver ned, hvor ofte du har lade vandet, hvor meget, og hvad du har drukket, og hvornår, så kan denne dagbog hjælpe dig og lægerne med at vurdere den grad og type af inkontinens, du har, og finde en passende behandlingsmetode. Hvis man for eksempel har behov for at lade vandet mere end 8 gange inden for 24 timer, kan det være et tegn på tranginkontinens eller en anden tilstand, der skal diagnosticeres og behandles som en helhed.

Blæregenoptræning

Blæregenoptræning er en teknik, der er designet til at øge blærens kapacitet og mindske vandladningsfrekvensen. Med tiden bliver blæren mindre irritabel og bedre til at klare større mængder urin. En blæredagbog (også kaldet væskeindtags- og blæredagbog) er første trin i vurderingen af tranginkontinens og definition af et forløb til blæregenoptræning.

Blandet inkontinens

Som navnet antyder, er det en blanding af symptomer og som regel en kombination af stressinkontinens og tranginkontinens. Trangen får blæren til trække sig sammen, men bækkenbundsmusklerne er ikke stærke nok til at forhindre, at blæren tømmes. Dette sker ofte samtidig hos kvinder.  Hvis du har begge typer inkontinens, er det for det meste den ene type, der er mere ansvarlig for problemet end den anden, så du skal fokusere på at afhjælpe det mest regelmæssige symptom først.

Dermatologisk testet

Testproces under reale betingelser til sikring af, at produkterne er hudvenlige.

Efterdryp 

Efterdryp er betegnelsen for den situation, hvor en person oplever urinlækage umiddelbart efter, at han eller hun er færdig med at lade vandet. Hos mænd sker det som regel, når de forlader toilettet, og hos kvinder, når de rejser sig fra toilettet. Det er også almindeligt ved en forstørret prostata eller svage bækkenbundsmuskler.

Enuresis

Enuresis er urinlækage. Hvis inkontinensen sker om natten, imens man sover, kaldes det sengevædning eller nocturnal enuresis.

Følsom blære

Bruges ofte til at beskrive let blæresvaghed eller mere præcist: Urinlækage.

Forstoppelse

Forstoppelse er generelt defineret som en tilstand, hvor man enten har svært ved at komme af med afføringen, har uregelmæssig afføring, eller når det gør ondt at komme af med afføringen. Afføringen behøver ikke nødvendigvis at være hård. Dette sker ofte hos børn.

Funktionel inkontinens

Dette er en manglende evne til at nå frem til toilettet i tide, og det kan skyldes et fysisk eller mentalt handicap eller omgivende barrierer.  Det kan være fysiske restriktioner på grund af alder eller et handicap, der gør, at man ikke kan tage tøjet af eller flytte sig fra kørestolen til toilettet hurtigt nok. Omgivende barrierer til at nå toilettet i tide kan være en for lang afstand til toilettet eller hos mentalt forvirrede personer en manglende forståelse for, hvordan man finder toilettet. 

Inkontinens

Inkontinens eller dét at være inkontinent kan henvise til både urininkontinens og fækal inkontinens.

Inkontinensbehandlinger

Der er mange forskellige anbefalede urininkontinensbehandlinger og -metoder. En af behandlingerne er ændring i dagligdagen, som f.eks. blæretræning eller øvelser til bækkenbundsmusklerne (pelvic floor muscle exercises, PFME), som styrker din kernemuskulatur. Det hjælper også tit at ændre væskeindtaget og vandladningsmønstret, eller at tabe sig.

Irritabel blære

Irritabel blære er betegnelsen for en lang række problemer omkring tissetrang. Det betyder ikke inkontinens men blot, at du ofte skal tisse. En irritabel blære – også kaldet en overaktiv blære – betyder som regel, at du tit skal tisse om dagen og ofte også om natten. Husk: Det er helt normalt at skulle tømme blæren 4-8 gange pr. dag. 

Kontinenspleje

Kontinenspleje handler om at hjælpe en person med at kontrollere blære- eller afføringsfunktionerne. Det indebærer at finde årsagerne til inkontinens (midlertidig eller kronisk). Det indebærer også at tænke over de omgivende faktorer og den nødvendige hjælp, samt at finde eventuelle bagvedliggende årsager, der forårsager inkontinens. Ideen er at sætte nogle mål og planlægge plejen til forbedring af tilstanden. Kontinenspleje fremmer kontinens og har til formål at forhindre yderligere inkontinens gennem individuel pleje og anvendelsen af bestemte toiletprodukter og somme tider også inkontinensprodukter.  

Miktion

Det at urinere (vandladning eller lade vandet).

Neurologisk blærelidelse

Flere muskler og nerver arbejder sammen for at gøre kontinens og effektiv kontrol ved tømning af blæren mulig. Hjerne-, rygmarvs- eller nerveskader kan påvirke den måde, hvorpå hjernen og blæren kommunikerer. Dette resulterer i en manglende evne til at kontrollere blæren eller tømme den helt. 

Nykturi

Det er, hvis du skal op en eller flere gange om natten for at tisse.

Overaktiv blære (OAB)

Overaktiv blære (OAB) er en almindelig betegnelse for en lang række problemer i forhold til tissetrang. Det betyder ikke inkontinens men blot, at du ofte skal tisse. En overaktiv blære – også kaldet en irritabel blære – betyder som regel, at du tit skal tisse om dagen og ofte også om natten. Husk: Det er helt normalt at skulle tømme blæren 4-8 gange pr. dag. En overaktiv blære forekommer oftere hos ældre mennesker og kvinder.

Overløbsinkontinens

Overløbsinkontinens finder sted, når blæren ikke kan tømmes helt, og den gradvist fyldes med resturin. Urinrørsobstruktion og/eller en blæremuskel, som er udspilet og fyldt ud over dens kapacitet, kan føre til overudvidelse af blæren og dermed ufrivillig lækage. Forstørret prostata hos mænd er en almindelig årsag til urininkontinens. Der kan dog også være andre årsager, f.eks. nerveskader.

Resturin

Urin, der stadig er i blæren efter vandladning. 

Sengevæderi

Sengevæderi, eller natlig sengevædning, er betegnelsen for ufrivillig vandladning, imens man sover, efter den alder, hvor dét at holde sig tør om natten kan forventes.  Nykturi er behovet for at lade vandet ofte om natten.

Stressinkontinens

Stressinkontinens er betegnelsen for ufrivilligt tab af urin (ufrivillig vandladning) efter fysisk anstrengelse.  Denne anstrengelse kan være fysisk aktivitet eller handlinger såsom at hoste, nyse eller grine. Stressinkontinens involverer som regel kun små mængder urin, men det afhænger af, hvor fuld blæren er, når mavepresset opstår.  Stressinkontinens er som regel forbundet med svækkede bækkenbundsmuskler og kan være en følge af fysiske ændringer under graviditet, fødsel og overgangsalder. Yderligere oplysninger: Stressinkontinens hos kvinder kaldes også stress-relateret inkontinens.

Stressinkontinens

Stressinkontinens er betegnelsen for ufrivilligt tab af urin (ufrivillig vandladning) efter fysisk anstrengelse.  Denne anstrengelse kan være fysisk aktivitet eller handlinger såsom at hoste, nyse eller grine. Stressinkontinens involverer som regel kun små mængder urin, men det afhænger af, hvor fuld blæren er, når mavepresset opstår.  Stressinkontinens er som regel forbundet med svækkede bækkenbundsmuskler og kan være en følge af fysiske ændringer under graviditet, fødsel og overgangsalder. Stressinkontinens hos kvinder kaldes også stress-relateret inkontinens. 

Tranginkontinens

Tranginkontinens, som også kaldes en overaktiv blære (OAB), betegner en overaktivitet i blærens musculus detrusor vesicae.  Denne muskel skaber en øget vandladningstrang – med kort eller slet ingen advarsel – og ledsages ofte af urinlækager. I alvorlige tilfælde kan der være tale om store mængder urin. Måske synes du, at din tissefrekvens øges, hvilket betyder, at du skal tisse oftere end de 4-8 gange pr. dag, som er normalt, og/eller at du skal tisse en eller flere gange om natten (også kaldet nykturi). I visse tilfælde kan du "træne" din blære op til at lade vandet mindre hyppigt. Blæreoptræning kan også hjælpe dig med at undgå vandladning om natten.

Ufrivillig vandladning

Ufrivillig vandladning er, når det er svært at kontrollere blæren, og når man derfor oplever urinlækage. Der er mange forskellige årsager til ufrivillig vandladning hos kvinder og mænd. Den korrekte medicinske terminologi for ufrivillig vandladning er urininkontinens..

Urinretention

Urinretention opstår på grund af problemer med at tømme blæren helt og betyder, at der stadig er urin i blæren efter vandladning. Dette kan f.eks. skyldes en forstørret prostata.  Symptomerne på problemer med tømning af blæren kan være en dårlig urinstrøm, som kan indbefatte afbrudt strøm, problemer med at lade vandet og forsinkelse mellem forsøget på at lade vandet og at urinstrømmen rent faktisk begynder. Eftersom blæren stadig er fuld, kan dette føre til overløbsinkontinens.

What are cookies?

Lorem ipsum dolor sit amet lorem ipsum dolor sit amet lorem ipsum dolor sit amet.