Prostata og ufrivillig vandladning hos mænd

Prostata og ufrivillig vandladning hos mænd

I 18-20-års alderen vejer prostata cirka 20 gram og er på størrelse med en valnød. Den kan blive helt op til 500 gram.

Din prostata ligner en valnød

For det første … Hvor meget ved du om din prostata? Den befinder sig mellem blæren og penis, og dens vigtigste funktion er at producere en væske, der kombineret med sædceller giver sæd. I 20-års alderen er din prostata cirka på størrelse med en valnød og vejer ca. cirka 18-20 gram.

Ligesom ørerne holder prostata aldrig op med at vokse.

Den gode nyhed er, at det er helt normalt at prostata vokser. "Hos nogle mænd vokser prostata kun en lille smule. Hos andre vokser den lidt mere, og hos nogle mænd vokser den meget mere – den kan blive helt op til et halvt kilo" siger Peeker. For det meste bemærkes væksten af prostata slet ikke. Men hos nogle mænd kan en forstørret prostata, eller godartet prostatahyperplasi (BPH), medføre smerter og en lang række symptomer, inklusive problemer med at opbevare urin, tøvende vandladning, langsom stråle, manglende evne til at lade vandet eller resturin, hvilket kan føre til infektioner. Det betegnes LUTS (symptomer i den nedre del af urinvejene) og er ret udbredt, idet det påvirker cirka 25 % af mænd over 40 år. Med de gode behandlingsmuligheder, som man har i dag, behøver det ikke at fortsætte med at påvirke din livskvalitet.

En forstørret prostata betyder ikke altid kræft

Ifølge Peeker er det en "meget almindelig misforståelse" at tro, at LUTS er et symptom på prostatakræft. Der er ikke ret mange tidlige advarselstegn på prostatakræft, men familiehistorie og kost kan begge være risikofaktorer. Det første skridt er at foretage en kontrol via en enkel blodprøve kaldet en PSA-test.
 
I mange tilfælde vokser prostatakræft langsomt. Derfor foretrækkes regelmæssig kontrol af PSA tit i stedet for operation, som kan have bivirkninger som f.eks. inkontinens. Stressinkontinens, som er mere udbredt blandt kvinder, kan være midlertidig eller permanent, og kan være en bivirkning af underlivsoperationer som f.eks. en prostatektomi. Ved denne operation fjernes hele prostata, hvilket kan forstyrre lukkemusklens funktion og føre til ufrivillig vandladning. Der findes medicin og operationer, som kan afhjælpe men ikke nødvendigvis kurere det. I milde tilfælde kan bækkenbundøvelser være med til at styrke dine bækkenbundsmuskler, hjælpe dig med at forbedre din blærekontrol og reducere ufrivillig vandladning. Hvis du er bekymret over eventuelle symptomer, tests eller risici forbundet med prostatakræft, er det bedst at tale med din læge, så du er velinformeret. 

"Det skyldes ikke altid prostata"

Selvom en forstørret prostata kan forårsage vandladningsproblemer, siger Peeker, at når det handler om inkontinens hos mænd, skal vi ikke kun kigge på underlivet men også på hjernen. 
 
Dit centralnervesystem styrer dine "miktionsreflekser" eller din evne til at holde urinen tilbage indtil du finder et toilet. Disse vigtige kredsløb i hjernen kan blive forstyrret, hvis du udsættes for et traume som f.eks. en hjerneskade eller et hjerteslag, som kan føre til de ufrivillige dryp og mindre utætheder, som nogle mænd oplever. Det er kendt som tranginkontinens og er den mest almindelige form for inkontinens hos mænd.  
Men forstyrrelsen behøver ikke at være så alvorlig som et hjerteslag. "Det kan være en mindre forstyrrelse af blod og ilt til hjernen på grund af generel åreforkalkning", siger Peeker. 
 
Åreforkalkning er hærdning og indsnævring af årerne forårsaget af rygning, dårlig kost og inaktiv livsstil. Selvom en dårlig kost ikke er blevet klinisk påvist at forårsage inkontinens, kan en sund kost og aktiv livsstil kun være gavnlig. "Alt bliver bedre, når man ilter kropsvævene", tilføjer Peeker.
 
Peeker siger: "Hvis jeg havde et symptom, ville jeg søge hjælp for det." Så hvis du har nogen spørgsmål vedrørende prostata og ufrivillig vandladning, bør du tale med din læge.

Hos nogle mænd kan prostata vokse til op imod et halvt kilo.

Ralph Peeker

Professor og overlæge

Vidste du

En ud af fire mænd i alderen 40 år og derover har symptomer i den nedre del af urinvejene.

Én ud af fire

Relaterede artikler

Inkontinens - En introduktion

En ud af fire mænd over 40 år* lider af ufrivillig vandladning, også kaldet inkontinens. Den bedste metode til at finde en løsning er at lære mere om inkontinens.