Typer og årsager

Ufrivillig vandladning og inkontinens kan forekomme af flere forskellige årsager. Hvis du lærer, hvilken type ufrivillig vandladning du lider af, og hvad årsagen er, kan det hjælpe dig med at finde den rigtige behandling til dig.

Du er ikke alene

Ufrivillig vandladning forekommer for 1 ud af 4 mænd*, hvilket gør det til en meget almindelig ting. Ufrivillig vandladning er selvfølgelig forskellig fra mand til mand, men uanset om du kun oplever nogle få dråber nu og da, eller der er tale om større lækager, så kan du være sikker på, at der er hjælp at få, og der er måder til at bevare kontrollen over ufrivillig vandladning.

* Baseret på en spørgeundersøgelse udført af SCA i 2012 blandt mænd over 40 i USA, Storbritannien, Tyskland, Italien, Rusland og Mexico. Data foreligger, men er ikke udgivet.

Personlig historie

Det var bare dejligt at vide, at jeg ikke er den eneste.

John
53

Hvad forårsager ufrivillig vandladning?

For at urinsystemet kan udføre sin opgave, skal hjernen, musklerne og nerverne samarbejde om at holde urinen i blæren og ikke frigive den, før du er klar. Men der er mange faktorer, som kan forstyrre denne proces.

Almindelige årsager til ufrivillig vandladning er:

Medicin, f.eks. kan diuretika øge risikoen for ufrivillig vandladning.
Urinvejsinfektioner.
Midlertidigt svækkede muskler på grund af prostataoperation.
Forandringer i prostatas størrelse, f.eks. kan en hævet prostata blokere urinen.
Overvægt lægger større tryk på mave- og bækkenmuskler, hvilket kan gøre det sværere at undgå ufrivillig vandladning.
Diabetes eller neurodegenerative sygdomme (f.eks. Alzheimers sygdom).

Som du ser, kan årsagen til ufrivillig vandladning være afhængig af mange faktorer. Det er derfor vigtigt at få en god vurdering af din bestemte situation, så du kan få den rette behandling. Det betyder, at det er vigtig at få en korrekt diagnose af din læge.

Tips og råd

De bedste måder til at bevare kontrollen

Gå til tips og råd

Almindelige typer

Tranginkontinens

Tranginkontinens kaldes også en "overaktiv blære", og det er den mest almindelige form for ufrivillig vandladning. Tranginkontinens er, når du har en pludselig trang til at lade vandet, men ikke kan holde dig, til du når et toilet. Du kan have behov for at lade vandet mere end fire til otte gange om dagen og flere gange i løbet af natten. Det er ofte forbundet med en forstørret prostata eller en eftervirkning af en prostataoperation.

Stressinkontinens

Hvis hoste, nysen, latter eller løft af tunge ting normalt medfører ufrivillig vandladning, så har du måske stressinkontinens. Det er en tilstand, som er mest almindelig hos mænd, som er blevet prostataopereret for nyligt.

Efterdryp

Det er, når et par dråber urin fremkommer, efter du har været på toilettet, selv hvis du har "ventet og rystet". Der er to typer efterdryp, når blæren ikke tømmes helt, og når du har "ventet og rystet". Efterdryp forekommer, fordi blæren ikke tømmes helt, når du lader vandet. I stedet ophobes urinen i det rør, som udgår fra din blære. En almindelig årsag til efterdryp er en forstørret prostata eller svage bækkenbundsmuskler.

Overløbsinkontinens

Hvis du har en konstant eller afbrudt urinstrøm, har du måske overløbsinkontinens. Det skyldes normalt, at noget blokerer urinstrømmen, hvilket får blæren til at løbe over og derefter lække.