Interview: En fremtid med intelligente plejeløsninger, med Axel Nordberg, ph.d.

Essitys afdeling for IQ Solutions har til opgave at udvikle digitale løsninger for inkontinens. Axel Nordborg er lederen af denne afdeling – han er uddannet ingeniør med en ph.d. i medicinske materialer fra Kungliga Tekniska högskolan (KTH) og en baggrund som ledelseskonsulent og entreprenør inden for sundhedspleje. Vi mødte Axel i Stockholm, hvor han bor sammen med sin kone og tre børn, for at høre, hvad fremtiden vil bringe til ældreplejen, og hvordan TENA forbereder sig til at imødegå udfordringerne i et samfund med en aldrende befolkning.

Vi ved, at der i 2050 vil være næsten en milliard flere mennesker over 65 år end der er i dag. Vi har allerede over 400 millioner mennesker med inkontinens i verden, og vi ved, at forekomsten af inkontinens stiger med alderen. Så det lægger virkelig pres på systemet. 

Med disse tendenser vil vi se et skift til pleje i hjemmet. Og det betyder et skift til uuddannede plejere – grundlæggende pårørende, der yder pleje. De har brug for støtte. Og det er hvad de fortæller os, når vi spørger dem. 

Det andet, der sker, er, at hvis vi har et skift til pleje i hjemmet, har vi også borgere på plejecentre, der er mere ressourcekrævende. For selvom man har uddannet plejepersonale dér, er deres arbejdsbyrde anderledes.

Hvis vi ser på, hvordan pandemien har påvirket tendenserne, ser vi egentlig ikke nogen nye tendenser. Vi ser igangværende tendenser, der tit er kraftigt fremskyndet af COVID-19. 

Tag f.eks. den omsorgsydende pårørende. Det forventes, at den pårørende tager sig af familiemedlemmet. Det er som udgangspunkt hårdt. Nu må den pårørende så ovenikøbet ikke have fysisk kontakt med vedkommende og skal holde afstand. Så kravene er steget, og tendenserne er blevet fremskyndet. Hvordan bevarer man værdigheden og det menneskelige aspekt i plejesituationen, når det sker? Hos TENA har vi derfor genovervejet og nytænkt måden, vi leverer vores serviceydelser på.

Digitale løsninger er allerede en del af sundhedssystemet i dag. Tag f.eks. blodsukkermålinger. Nu kan man løbende overvåge sit blodsukker og reagere hensigtsmæssigt på en stigende eller faldende tendens. Det gør det muligt at forebygge og forbedrer også resultatet af plejen. 

Jeg tror virkelig, at vi i meget højere grad er nødt til at kigge på forebyggelse, end vi har gjort før. Og gå endnu videre: velbefindende. Som selvfølgelig kommer først. Hvis vi på et tidligere stadie kan blive dygtigere og bedre til at beskytte folks velbefindende, vil vi spare en masse arbejde, når det gælder behandling.

Der er mange interessante eksempler. Vi ser det ved ondartet modermærkekræft, hvor en patient kan få hjælp ved at tage et billede af et modermærke og spørge, om det er noget de ikke skal bekymre sig om, eller om det er “det skal vi have undersøgt”. I stedet for at skulle bestille tid hos lægen, kan man handle meget hurtigere.

Jeg kan ikke lade være med at sige: Vi skal værdsætte alderdommen. Samfundet har en tendens til at forsøge at modarbejde aldring. Men jeg vil gerne vende det om og sige, “Det er fantastisk at være i stand til at blive ældre. Lad os værdsætte det”. Det rigtige spørgsmål bør være “Hvordan kan vi støtte den aldrende befolkning?”. 

Her er et eksempel: På de fleste plejecentre i dag tjekker man regelmæssigt borgernes absorberende produkt og skifter det efter behov. Det tager tid og krænker borgerens værdighed. Og hvis du så tænker på de omsorgsgivende pårørende, skal du pludselig gøre dette for dit eget familiemedlem. Så hvis vi kan hjælpe dem med at gøre dette med større værdighed, er det en stor hjælp for dem.

Spørgsmålet om “hvordan” med hensyn til at imødegå disse udfordringer er at tænke på det samlede plejeforløb. For os betyder det i første omgang vores velbefindende. Derefter forebyggelse, vurdering, behandling, levering af pleje og derefter datamonitorering eller opfølgning. 

For en ældre forbruger, som kan klare sig selv og bor i eget hjem, kan velbefindende være meget vigtigt. Hvis du bor på et plejecenter, er velbefindende måske ikke det vigtigste, men forebyggelse og vurdering kan blive meget vigtig.

Vores løsning TENA Identifi™ er et godt eksempel på en del af dette “sammenhængende plejeforløb”. Det er et absorberende produkt med indbyggede sensorer, som borgere i plejen bruger i 72 timer. Derefter modtager plejepersonalet en individuel rapport for hver borger. Og det er hele pointen. Fordi det lader plejen udarbejde en individuel plejeplan for den enkelte borger. 

Det direkte resultat er, at der vil være mere individuelt tilpasset pleje, det rigtige produkt vil blive anvendt, og man kan udarbejde en tidsplan til at planlægge toilettider på det rigtige tidspunkt. 

Derudover har vi skifteindikatoren TENA SmartCare™ Change Indicator, der er en sensor, som du sætter uden på et absorberende produkt. Det sender et signal om fugtighedsniveauet til en webportal og en smartphone. Appen fortæller dig, hvornår du skal overveje at skifte og hvornår det ikke er nødvendigt. 

Det er egentlig en serie af løsninger. Vi har TENA SmartCare™ til pårørende, der yder pleje i hjemmet, og vi har også TENA SmartCare™ til institutioner – til professionelt plejepersonale. De bruger den samme platform, men de har forskellige “forsider”. I hjemmet er flere pårørende tit involveret i plejen af ét familiemedlem. Men på institutioner er det næsten modsat: Der er mange borgere og typisk færre plejere, så informationen skal vises på en anden måde. Deres behov er også anderledes.

Det hjælper dig først og fremmest med at planlægge plejen bedre. Det kan være med til at forkorte den tid, hvori brugeren bærer et gennemvædet produkt. Men det kan også fortælle plejepersonalet at “du behøver ikke at skynde dig for at gøre det nu, borgeren kan vente”. 

Det er det første skridt. Men hvis vi igen ser fremad: Hvordan ville det være, hvis vi kunne hjælpe med anbefalinger for, hvornår toilettiderne skal planlægges? Og hvad ville der ske, hvis vi går endnu længere og anvender kunstig intelligens her? – vi taler stadig ikke om at erstatte omsorgspersoner, men at hjælpe dem med anbefalinger? Så kan vi faktisk have en indvirkning på de 80% af borgere i plejen, som er berørt af inkontinens, plus personalet, med anbefalinger, der sparer tid og giver forbedrede resultater.

Hos TENA arbejder vi på at udvikle en bærbar blæresensor. Og det er virkelig forebyggende. Tanken bag en bærbar blæresensor er, at vi måler mængden af urin i blæren, ikke fugtighedsniveauet i et produkt. Og for nogle indikationer som f.eks. rygmarvsskader og andre indikationer for inkontinens, kan vi faktisk forudsige, hvornår borgeren har brug for at komme på toilettet, før de bruger et absorberende produkt.

Jeg tror, at disse løsninger har et fantastisk potentiale for at reducere CO2-aftrykket ved at bruge det optimale produkt på det optimale tidspunkt og i nogle tilfælde endda reducere behovet for et absorberende produkt. For eksempel med den bærbare blæresensor, som vi er i færd med at udvikle.

Forebyggelse vil blive vigtigere og vigtigere. Det vil blive vigtigere at bevare ens velbefindende. Jeg tror også, at der vil være en højere grad af samarbejde. For år tilbage skabte en virksomhed en løsning fra A til B. Men nu er det mere en form for et økosystem, eller et netværk, hvor kunden er en del af det. Det gør det mere relevant. 

Vi ved, at inkontinens er en stor udfordring for omsorgsgivende pårørende og professionelle plejere. Men de skal også håndtere demens, ernæring osv. Så spørgsmålet for os er, hvor finder vi disse partnerskaber, og hvordan kan vi være den relevante partner for vores kunder og forbrugere.