Hvad er ufrivillig vandladning?

Inkontinens kan referere til både urininkontinens og afføringsinkontinens. Urininkontinens er ufrivillig vandladning, mens afføringsinkontinens er ufrivillig tab af fast eller flydende afføring. Denne side fokuserer på de forskellige typer af ufrivillig vandladning, og hvad der forårsager dem. For at yde den rigtige pleje skal du derfor forstå, hvilken type urininkontinens du har at gøre med.

Forskellige typer af urininkontinens

Stressinkontinens - én slags ufrivillig vandladning

Stressinkontinens skyldes dårlig støtte til blære og urinrør, f.eks. svage bækkenbundsmuskler. Symptomerne opstår, når der er øget tryk på underlivet fra fysisk aktivitet, hoste, nysen, grin osv. Det involverer normalt kun små mængder urin. Forstoppelse, overvægt og kronisk hoste kan øge abdominaltrykket, hvilket får tilstanden til at forværres.

For kvinder er dette den mest almindelige form for urininkontinens. Eksempler eller risikofaktorer er graviditet, fødsel, overvægt – det kan også være arveligt. Stressinkontinens er ikke så almindelig hos mænd, men kan forekomme efter prostatakirurgi. Bækkenbundstræning kan forebygge og ofte helbrede stressinkontinens hos mænd og kvinder.

En kvinde holder sin baby på et apotek, mens hun ser på TENA Discreet inkontinensbind En kvinde holder sin baby på et apotek, mens hun ser på TENA Discreet inkontinensbind

Tranginkontinens er en slags ufrivillig vandladning

Tranginkontinens eller urgeinkontinens er ufrivillig vandladning ledsaget eller forudgået af en presserende trang til at lade vandet. Det kan resultere i små hyppige lækager eller en fuldstændig tømning af blæren.

Eksempler på risici omfatter en forstørret prostata, vandrivende midler eller en urinvejsinfektion, men ofte kan årsagen ikke identificeres. Personer med denne type inkontinens vil muligvis lade vandet oftere end den normale vandladningshyppighed på 4-8 gange om dagen – inklusive en eller flere gange i løbet af natten (nokturi). I nogle tilfælde kan blæretræning hjælpe med at mindske vandladningshyppigheden og at undgå vandladning om natten.

Blandet urininkontinens

Blandet urininkontinens er en kombination af stressinkontinens og tranginkontinens. Det er kendetegnet ved hyppig trang til at lade vandet, nogle gange lækager, hvis personen ikke når på toilettet i tide, samt ufrivillig vandladning under fysisk aktivitet. Det udløses af fysisk aktivitet, hoste eller nysen.

Ufrivillig vandladning forårsaget af en overfyldt blære

Besvær med blæretømning kan være forårsaget af en blokering af urinrøret, eller hvis blæren er for svag til at trække sig sammen og tømmes helt. Når blæren overfyldes med urin, strækker den sig til sidst over sin kapacitet. Denne overudvidelse kan føre til ufrivillig vandladning (også kendt som overløbsinkontinens), men også andre symptomer fra de nedre urinveje, såsom en følelse af, at blæren ikke er helt tømt. Symptomerne omfatter også vanskeligheder med at begynde at lade vandet, en afbrudt eller svag urinstrøm, hyppig trang og hyppig natlig vandladning.

Hvis urinrøret komprimeres af en forstørret prostata eller et prolaps, kan der opstå blæretømningsbesvær, også kaldet “urinretention”. Dette kunne også være forårsaget af en svag blæremuskel fra f.eks. nerveskade, der involverer de nerver, der understøtter blærekontrol. Risikofaktorer kan være diabetes, multipel sklerose eller en rygmarvsskade. Visse typer medicin kan også påvirke blæremuskelfunktionen som en bivirkning.

Urinretention (ophobning af urin i blæren) skal behandles, da urintrykket i blæren kan få urinen til at gå tilbage op ad urinlederne mod nyrerne. Rester af urin er også en risiko for urinvejsinfektion. Hvis der er mistanke om urinretention, skal du kontakte din læge.

En ældre mandlig plejehjemsbeboer ligger i sengen og taler med en pårørende og en professionel plejer En ældre mandlig plejehjemsbeboer ligger i sengen og taler med en pårørende og en professionel plejer

Neurogen blære og ufrivillig vandladning

Skader på hjernen, rygmarven eller nerverne forårsaget af traumer eller sygdom kan påvirke den måde, hjernen og blæren kommunikerer på. Dette kan føre til tab af blærekontrol. Personer, der for eksempel har haft et slagtilfælde eller lever med multipel sklerose eller Parkinsons sygdom, kan alle opleve urininkontinens. Symptomer kan omfatte vandladningstrang, urinlækage og besvær med at tømme blæren.

Dryp efter vandladning

Dryp efter vandladning er ufrivillig urinlækage umiddelbart efter vandladning. Det er forårsaget af urin, som stadig er tilbage i urinrøret, og sker normalt, når mænd forlader toilettet, eller når kvinder rejser sig fra toiletsædet. Det er mere almindeligt hos mænd, men kvinder med svage bækkenbundsmuskler kan også blive ramt.

Funktionel inkontinens

Funktionel inkontinens er ufrivillig vandladning på grund af fysiske svækkelser, der forhindrer en i at nå på toilettet i tide. Disse svækkelser kan omfatte nedsat mobilitet, nedsat syn eller fingerfærdighed, hvor personen ikke kan fjerne sit tøj hurtigt nok. Faktorer kan også omfatte kognitiv svækkelse og demens, hvor personen ikke forstår, at han/hun har brug for at gå på toilettet, eller hvordan man kommer derud.

TENA absorberende produkter til alle typer ufrivillig vandladning.

TENA ProSkin sortimentet omfatter absorberende TENA produkter, TENA Wet Wipes og TENA Barrierecreme og TENA Zinkcreme.

Læs relaterede artikler