Lovgrundlag for bevilling af inkontinensprodukter

Bevilling via § 112

I Servicelovens § 112 står:

Kommunen yder støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet:

  • I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne.
  • I væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.
  • Er nødvendig for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Formålet med Serviceloven er:

  • At tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer
  • At tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte
  • At tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige problemer
  • At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv - At lette den daglige tilværelse og forbedre livskvalitet
  • Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie
  • Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte

Udredning

… kan opdeles i en lovmæssig og en faglig udredning:

1) Det lovmæssige grundlag for den kommunale sagsbehandling er Servicelovens § 112 og Retssikkerhedslovens § 10, 11 og 12.

2) Den faglige udredning foregår som et samarbejde mellem borgeren, kommunens sygeplejersker med kontinensansvar, borgerens egen læge og evt. speciallæger eller sygehusafdelinger.


Henvendelse 

… kan ske på flere måder:

1) Borgeren retter selv henvendelse til kommunen med et ønske om hjælp til sit inkontinensproblem.

2) Speciallæge sender erklæring efter endt undersøgelse/behandling med henblik på bevilling.

3) Plejepersonale observerer/rapporterer et inkontinensproblem.