ORDLISTE

Ord og terminologi for inkontinens.

Bækkenbundsmuskler

Bækkenbundsmusklerne (eller bækkenmusklerne) er en gruppe muskler indeni bækkenet, som danner en bund mellem dine ben. De sidder mellem skambenet (forrest) og den nederste del af rygraden (bagerst). Når disse muskler bliver svage, kan det føre til problemer som urininkontinens og, hvis endetarmens lukkemuskel er berørt, til fækalinkontinens.

Behandling af inkontinens

Der er mange forskellige anbefalede behandlinger af ufrivillig vandladning. En behandling er ændring i dagligdagen, som f.eks. blæretræning eller bækkenbundsøvelser (pelvic floor muscle exercises (PFME)), som styrker dine bækkenbundsmuskler. Det hjælper også tit at ændre væskeindtaget og vandladningsmønster eller at tabe sig. Andre former for behandling inkluderer medicin (eller medicingennemgang) eller operation. Operation anbefales kun efter en grundig evaluering og efter at mindre drastiske muligheder ikke har hjulpet. Det anbefales altid at få en korrekt vurdering for at finde den nøjagtige årsag til ufrivillig vandladning. En person, som overvejer operation, skal være klar over de mulige risici samt de forventede fordele ved operationen, ligesom ved alle andre operationer. Inkontinenshjælpemidler i form af absorberende inkontinensprodukter kan anvendes som beskyttelse mod urinlækager samtidig med behandling og ændringer i livsstil eller medicin. Inkontinenshjælpemidler kan også anvendes, når behandlinger ikke 100% kan afhjælpe urinlækagerne.

Efterdryp

Efterdryp er, når blæren ikke tømmes helt og fortsætter med at dryppe, efter man har ladet vandet. Det er også almindeligt ved en forstørret prostata eller svage bækkenbundsmuskler. 

En anden type efterdryp er, når et par dråber urin fremkommer, efter du har været på toilettet, selv hvis du har "ventet og rystet". Der er to typer efterdryp, når blæren ikke tømmes helt, og når du har "ventet og rystet". Efterdryp forekommer, fordi blæren ikke tømmes helt, når du lader vandet. I stedet ophobes urinen i det rør, som udgår fra din blære.

Inkontinens

Inkontinens er defineret som ufrivilligt tab af urin.

Miktion

Det at urinere (vandladning eller lade vandet).

Overaktiv blære

En overaktiv blære er en symptomdefineret tilstand, som er karakteriseret ved en trang til at lade vandet, med eller uden tranginkontinens, og normalt med øget hyppighed om dagen og natlig vandladning.

Overløbsinkontinens

Hvis du har en konstant eller uregelmæssig urinstrøm, har du måske overløbsinkontinens. Det skyldes normalt, at noget blokerer urinstrømmen, hvilket får blæren til at løbe over og derefter lække.

Prostata

En kirtel hos mænd, som sidder ved blærens bund. Prostatakirtlen producerer en væske ved ejakulering. Hos ældre mænd begynder kirtlen tit at vokse sig større og kan blokere urinrøret. Et symptom herpå er en svag urinstrøm, også kendt som problemer med at tømme blæren eller ufuldstændig tømning af blæren.

Stressinkontinens

Stressinkontinens henviser til situationer med ufrivillig vandladning ved en anstrengelse eller fysisk udfoldelse, eller når du nyser eller hoster. Lukkemusklen eller bækkenbundsmusklerne og de ledbånd, som støtter blæren er for svage til at holde urinen tilbage.

Tranginkontinens

Tranginkontinens er den mest almindelige årsag til ufrivillig vandladning hos mænd. Tranginkontinens er, når du har en pludselig trang til at lade vandet, men ikke kan holde dig, til du når et toilet. Du kan have behov for at lade vandet mere end fire til otte gange om dagen og flere gange i løbet af natten. Det er ofte forbundet med en forstørret prostata eller en eftervirkning af en prostataoperation.

Ufrivillig vandladning

Ufrivillig vandladning er et udtryk, som normalt anvendes som et synonym for inkontinens, og henviser til alle former for symptomer i de nedre urinveje.