Værdifuld registrering for alle parter
Siden 2014 har TENA Identifi-loggeren været med til at samle data hos kommunens inkontinente plejehjemsbeboere, og det har betydet store forbedringer på de individuelle plejehandleplaner.
"Vi havde en målsætning om, at vi med TENA Identifi og Sensor wear-bleerne skulle kortlægge vandladningsmønstre hos 30 blebrugende ældre om året. Men det tal har vi overgået med mere end det dobbelte, for vi er oppe på 75 kortlægninger pr. år", fortæller kontinenssygeplejerske i Kerteminde Kommune Lise Lindegaard Hansen. Og hun er ikke i tvivl om, hvor værdifuld registreringen er for alle parter. "Ud af alle de 75 gennemgange vi havde i 2016, forbedrede vi pleje-setup’et hos 72 borgere. Kun i 3 tilfælde havde vi altså været i stand til at skabe et optimalt pleje-setup uden den elektroniske registrering. Så vi er meget begejstrede for den nye teknologi."
71 timers data og bonusoplysninger
Alle 6 plejecentre i Kerteminde kommune har været med i indsatsen, som begyndte tilbage i 2014, og 3 ud af i alt 4 udegrupperne er nu også med. Så meget snart har Identifi-loggeren været hele raden rundt, men sideløbende er den nu også i brug hos borgere, hvis almentilstand har ændret sig, og hvor der derfor er brug for en revurdering med en ny registrering.
"Helt konkret fungerer det sådan, at registreringen viser, hvor meget borgeren vandlader og på hvilke tidspunkter. Dertil kommer bonusoplysninger, for ved hjælp af data fra de 72 timers registrering kan vi spore, om borgeren er hydreret eller dehydreret, om evt. vanddrivende medicin gives på de mest optimale tidspunkter, om der er bittesmå vandladninger over kort tid mv.", siger Lise Lindegaard Hansen.
Ud fra tal og grafer finder hun derefter sammen med borgerens kontaktperson frem til de justeringer, som giver den bedste pleje og dermed den bedste livskvalitet for borgeren.
Velfungerende arbejdsdeling
Lise Lindegaard Hansen står for al ekstraarbejdet, og det er med til at give en meget velfungerende iværksættelse af indsatsen, så det bliver så nemt som muligt for plejepersonalet: "Jeg tager mig af alt dataarbejdet. Det er mig, der starter loggeren inde i systemet, bestiller levering af loggeren og bleerne, introducerer kontaktpersonerne til processen, efterbehandler de 72 timers opsamlede data og sørger for, at alle skemaer og grafer fra registreringen indføres i borgerens journal."
Fremmer den sammenhængende kontinenspleje
"Identifi-arbejdet betyder, at de store lækager og det tunge arbejde reduceres, men plejepersonalet har ikke mere arbejde end de plejer, i de tre dage loggeren sidder på. For det er kun bleen, der er anderledes. Den skal skiftes fuldstændig, som den plejer at blive – loggeren skal bare tages af og kobles på den nye ble ved hvert skift. Det køber personalet ind på. Når vi førhen skulle kortlægge vandladningsmønstre, skulle de veje bleerne, lægge dem i poser, skrive datoer på poserne og samle dem, og det var meget tungt manuelt arbejde. Og på en varm sommerdag, hvor der stod bleer i poser, var det heller ikke optimal hygiejne.
Et andet forhold, som alle er glade for, er, at registreringerne ikke er til diskussion. Førhen var der ofte mange forskellige teorier i spil om, hvad borgeren gjorde, havde behov for osv. De teorier bliver nu manet helt i jorden, fordi vi får fælles indblik hele vejen igennem på tværs af døgnet og på tværs af de forskellige vagter. Det fremmer den sammenhængende kontinenspleje."
Tjekliste hjælper processen på vej
Det er vigtigt for Lise Lindegaard, at arbejdet med registreringerne er så nemt som muligt for personalet. Derfor har hun lavet en tjekliste, som de nemt kan følge, for den største udfordring er ændringen af den daglige adfærd hos personalet: "Med tjeklisten har jeg forsøgt at gøre det supernemt for alle at agere i de 72 timer, hvor registreringen står på. Og listen har været en succes, så den giver jeg meget gerne videre til andre, der står for at skulle igennem en tilsvarende indsats."
