Nærbillede af maven på en ældre kvinde iført undertøj

Pleje af den intime hud i overgangsalderen

Det er ingen hemmelighed, at perimenopause og overgangsalderen kan forårsage en tilsyneladende endeløs række fysiske og emotionelle symptomer. Mens der tales og skrives meget om hedeture og søvnløshed, ved du måske mindre om de mere intime bivirkninger ved overgangsalderen, fordi det desværre stadig er tabu at tale om kvinders helbredsproblemer. TENA ønsker at være med til at ændre dette.
 
Faldet i østrogen (det hormon, der opretholder kvinders forplantningssystem) i overgangsalderen kan medføre meget generende ændringer i vulva. Men ændringer i vulva i overgangsalderen er meget almindeligt og noget, som mange kvinder oplever. Mindre østrogen gør skedens slimhinde tyndere, og vævet i vulva kan blive mere tørt, klø og blive mindre fleksibelt. 
 
Ja, det lyder som et mareridt, men der er ingen grund til panik. Hvis du oplever tørhed i vulva, ømhed omkring klitoris, irritation i vulva på grund af overgangsalderen eller kløe i vulva efter overgangsalderen, er du bestemt ikke alene. Mange stærke kvinder har kæmpet sig i gennem disse symptomer, og det kan du også. 
 
Læs videre for at se, hvordan du kan pleje den intime hud i og efter overgangsalderen.

Ændringer af vulva i overgangsalderen

Masser af kvinder oplever ændringer i deres vulva og den intime hud i perimenopausen og overgangsalderen. Det er vigtigt at overvåge og kontrollere disse ændringer af hensyn til dit personlige helbred og velbefindende. Ja, det kan lade sig gøre at have det godt, selv om du er midt i overgangsalderen.
 
I løbet af overgangsalderen vil der være mindre sekret og udflåd fra skeden, og det kan medføre mindre smøring i skeden samt irritation af den intime hud. Lavere østrogenniveauer falder også sammen med et øget pH-niveau i skeden, som gør skeden mindre sur.
 
I løbet af dine frugtbare år før overgangsalderen forsynes skeden med masser af østrogen. Skeden har en tykkere slimhinde og flere folder, så den kan strækkes under samleje og fødsler. Under og efter overgangsalderen betyder mindre østrogen, at skedens slimhinde og den intime hud bliver tyndere, hvilket gør den mindre fleksibel og mere tilbøjelig til at føle ubehag og blive skadet.
 
Nogle kvinder melder om generende symptomer såsom ømhed i området omkring klitoris i overgangsalderen, irritation og tørhed i vulva og kløe i vulva pga. overgangsalderen. Det skrøbelige vulvovaginale væv er meget modtageligt for rifter, blødning og skader – for ikke at nævne det ubehag, der kan have en negativ indvirkning på hverdagen! Ændringer i vulva i overgangsalderen kan også have en skadelig indvirkning for de kvinder, som ønsker at bevare et sundt sexliv efter overgangsalderen.
 
Det kan alt sammen lyde skræmmende, men ændringer i vulva er noget, som mange kvinder skal håndtere i løbet af overgangsalderen. Ved at bevæbne dig selv med information og håndtere gener og irritation i vulva direkte, kan du hjælpe dig selv med at have det så godt som muligt i løbet af dette vigtige stadie i livet.

94% af kvinder er enige i, at TENA Lights Sensitive føles blød mod huden.

Resultat fra forbrugertest i Frankrig og Storbritannien 2021

Sådan kan du håndtere irritation i vulva i overgangsalderen

Følgende tip kan være med til at lindre forandringer og gener i vulva i overgangsalderen:

1. Brug et mildt rensemiddel

Selv før overgangsalderen føler mange kvinder, at almindelige produkter som vaskemidler, parfumeret sæbe, parfumerede olier, skumbad, talkum, intimspray og deodoranter kan irritere vulvaområdet. Det burde være en selvfølge, men det er bedst at undgå disse produkter i overgangsalderen.
 
Du skal også være ekstra forsigtig, når du vasker din vulva for at forhindre unødvendig tørhed eller irritation. For at mindske generne bør du kun bruge varmt vand til at rense området. Efter et karbad eller brusebad bør du undgå at gnide området kraftigt med et håndklæde og i stedet duppe forsigtigt for at mindske irritation af vulva i overgangsalderen.

2. Vælg produkter til følsom hud

For at mindske følsomhed i vulva i perimenopausen og overgangsalderen kan du prøve at bruge et mildt vaskemiddel til at vaske dine trusser og så vidt muligt vælge trusser i ren bomuld. Undgå at bruge trusser i nylon eller andre syntetiske fibre, da de kan forværre irritation af vulva i overgangsalderen.
 
Når du vælger produkter til inkontinens, bør du lede efter åndbare inkontinensbind, som ikke indeholder parfume eller farvestoffer, såsom TENA Lights for Sensitive Skin. De kan hjælpe med at bevare den intime hud sund og forhindre kløe og ømhed i vulva i eller efter overgangsalderen.
Produktbillede af TENA Lights Sensitive Ultra Mini og Ultra Normal indlæg

Håndtering af inkontinens

Ufrivillig vandladning er et almindeligt symptom i overgangsalderen. TENA Lights Sensitive er vores mest komfortable indlæg til dato, som er lavet med et blødt øverste lag, der er ekstra nænsomt mod den sarte overgangsalderhud. Det fås nu med mindst 50% plantebaseret materiale og vores første papiremballage nogensinde. 

3. Behandl ømhed og irritation i vulva på grund af overgangsalderen med topiske produkter

I løbet af overgangsalderen kan vulva føles mere tør end normalt på grund af mindre sekret i skeden. Tørhed relateret til overgangsalderen kan tit håndteres med topiske, vaginale fugtighedsmidler eller vandbaseret glidecreme i håndkøb, som du kan påføre den intime hud lokalt for at holde det vulvovaginale væv sundt. Disse eksterne cremer uden duftstoffer har normalt indholdsstoffer som glycerin, mineralsk olie og ascorbinsyre, som er nænsomme mod huden og hjælper med at reparere vulvavævet og tilføre fugt.

4. Prøv lokalbehandling med hormoner

Hvis du har et særligt akut tilfælde med irritation, tørhed eller ømhed i vulva, vil en topisk østrogencreme eller et østrogenpessar måske hjælpe. Det kan tilføre det berørte område østrogen og hjælpe med at forbedre elasticiteten og lindre gener i vulva.
 
Symptomer på overgangsalderen kan også berøre din blære og urinrøret, så du skal tisse hyppigere. Du kan føle trang til at komme på toilettet med det samme eller opleve hyppige urinvejsinfektioner. Lavdosis vaginale østrogencremer eller pessarer kan også være effektive til at bekæmpe disse symptomer på overgangsalderen.

5. Tal med en læge om irritation i vulva i overgangsalderen

Hvis irritation i vulva pga. overgangsalderen generer dig, og dine egne forsøg på at håndtere det selv ikke virker, kan du tale med din læge. Din læge kan henvise dig til en hudlæge med speciale i vulvarelaterede problemer eller en gynækolog. Selvom irritation i vulva i overgangsalderen er meget almindeligt, skal du altid søge lægehjælp, hvis du oplever symptomer såsom usædvanligt udflåd fra skeden, unormal blødning mellem menstruationer eller efter sex, eller hvis du bemærker et udslæt eller rødme i vulva, da det kan være et tegn på noget mere alvorligt. Selvom du ikke er sikker, bør du altid tale med din læge og prioritere dit helbred.

Hvis du føler, at du har brug for flere råd til at håndtere tørhed i skeden eller lære, hvordan du undgår øm hud på grund af ufrivillig vandladning i overgangsalderen, er TENA klar til at hjælpe dig. Hvis du har brug for yderligere støtte, kan du altid kontakte en sundhedsfaglig såsom din egen læge.

Forslag til videre læsning