Urinvejsinfektion hos kvinder

Du har sikkert allerede prøvet at have en urinvejsinfektion, da cirka halvdelen af alle kvinder oplever det på et eller andet tidspunkt i deres liv. Hvis du allerede har haft det én gang, er sandsynligheden for at du vil få det igen også stor. Her er nogle tip til, hvordan du kan genkende en infektion og måske forhindre det.

Hvad er en urinvejsinfektion?

En urinvejsinfektion forekommer, når bakterier kommer ind i urinvejene og forårsager en infektion, der både er ubehagelig og smertefuld, og for mange mennesker et tilbagevendende problem. Infektionen skyldes for det meste, at vores egne bakterier ender, hvor de ikke hører til, og den mest almindelige type er E. Coli, som normalt lever i tarmene. Stafylikokbakterier er også en ret almindelig kilde til infektioner blandt yngre kvinder. Sommetider kan det imidlertid også skyldes andre bakterier.

Kvinder har en større risiko end mænd, og det skyldes primært anatomien. Urinrøret hos kvinder er forholdsvis kort, og det er også tættere på endetarmen, hvorfra bakterier kan trænge ind i urinvejene.

Hos kvinder falder niveauet af hormonet østrogen også med alderen. Det kan medføre, at væggene i urinvejene bliver tyndere og mister fugt. Den beskyttende slimhinde bliver mindre syreholdig, hvilket nedsætter dens evne til at bekæmpe en infektion. Derfor anbefales østrogenbehandling for at forebygge urinvejsinfektioner.

Hvad er symptomerne på en urinvejsinfektion?

  • Smerter og brændende fornemmelse ved vandladning
  • Konstant behov for at gå på toilettet samt hyppig vandladning
  • Små mængder urin hver gang
  • Spor af blod i urinen
  • Kraftigt lugtende urin, eller urin der er mørk eller uklar
  • Følelse af at fryse, men normalt ikke med feber
  • Pludselig urininkontinens

Fra en nedre urinvejsinfektion til en øvre urinvejsinfektion

Når en infektion berører urinrøret og blæren, kaldes det en nedre urinvejsinfektion. Hvis bakterierne spredes til urinlederne og nyrerne, kan de forårsage en øvre urinvejsinfektion. Hvis det sker, bliver symptomerne betydeligt værre, f.eks. med lændesmerter, kvalme og feber. Disse infektioner kan være alvorlige, da de kan føre til nyreskader og endda nyresvigt, hvis de ikke bliver behandlet. I sidste ende kan de også føre til urosepsis, en infektion i blodbanen, der kræver intensiv behandling.

Hvordan slipper du af med en urinvejsinfektion?

De fleste infektioner kan behandles effektivt med antibiotika. Der tages tit en urinprøve for at se, hvilke bakterier har forårsaget infektionen, og dermed hvilket antibiotikum vil være det mest effektive. Hos raske kvinder kan lette infektioner kureres spontant, men hvis du får alvorlige symptomer på en urinvejsinfektion, skal du søge læge.

Hvad kan du gøre for at lindre symptomerne på en urinvejsinfektion?

  • Sørg for at drikke tilstrækkeligt med væske for at skylle bakterierne ud af blæren
  • Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID*) kan lette smerter og reducere feber og inflammation
  • Du kan også lægge en varmepude på lænden eller maven for at lindre smerterne

Sådan kan du forhindre infektionen, inden den får fat

Det bedste middel til forebyggelse er at holde kønsområdet rent og sundt, så det kan beskytte sig selv mod infektioner. Og du kan skylle bakterier ud ved at få nok at drikke! Slutteligt kan du prøve at sørge for at tømme din blære helt, da bakterier kan trives og formere sig i eventuel .

Der florerer masser af gode råd for, hvordan man forhindrer urinvejsinfektioner, som ikke er understøttet af videnskaben, i det mindste ikke hidtil. Men det skader ikke at prøve, om de kan hjælpe. Nedenfor er nogle nyttige tip, der måske kan hjælpe dig med at forhindre en urinvejsinfektion – som er mere eller mindre videnskabeligt beviste.

Nogle gode råd for at undgå urinvejsinfektioner:

  • Når du går på toilettet anbefales det, at du tørrer forfra og bagud
  • Prøv at undgå at vaske for meget eller bruge skrap sæbe i det følsomme kønsområde, da det kan skabe en ubalance og dermed en irritation.
  • Brug TENA vaskecreme til det følsomme intimområde, og TENA barrierecreme som beskyttelse.
  • Sørg for at tørre huden, når du skifter hygiejneprodukter, da bakterier vokser bedre i fugtige områder
  • Brug åndbare Tena inkontinensprodukter af høj kvalitet, som er sikre og skånsomme mod huden.
  • Det anbefales at lade vandet efter samleje
  • Det har en positiv effekt på immunsystemet at få tilstrækkeligt med D-vitamin
  • Hvis du let får urinvejsinfektioner, kan du prøve at tage brusebad i stedet for karbad
  • Lokalt påført vaginal østrogen kan anvendes, sommetider selv hos kvinder, der stadig har menstruation
  • Undgå kondomer med sæddræbende midler, da de kan øge risikoen for en infektion

Hvis du har svært ved at tømme blæren helt, kan du prøve følgende for at gøre det lettere at tømme blæren:

  • Når du sidder på toilettet er det vigtigt at have den rigtige kropsholdning, så bækkenbunden er afslappet, og at du læner dig lidt frem med bøjede knæ og fødderne hvilende på gulvet eller en fodskammel
  • Når du er færdig med at lade vandet, skal du rejse dig og sætte dig igen et par gange. Det kan gøre det lettere at få den urin ud, som var tilbage første gang.

 

* Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID) er en klasse analgetiske lægemidler, der reducerer smerter, feber og inflammation.